Mens alle kigger på få gyldne aktier, ser dansk investeringsdirektør en »underskov« af investeringsmuligheder her

Det har været en guldrandet investering. Aktier i kunstig intelligens. De seneste år er aktiekurserne i selskaber, der arbejder med udviklingen af kunstig intelligens eksploderet. Men en nærmest umættelig efterspørgsel har presset priserne op i ekstreme luftlag. Og nu ser det ud til, at luften er ved at gå lidt af den ballon, der har været pustet op til bristepunktet. Men er det for sent at hoppe med på ai-bølgen og surfe videre på de seneste års optur? Ikke nødvendigvis. Man kan være på forkant ved at kigge andre steder hen, end vi har været vant til. Sådan lyder det fra investeringsdirektør i Formuepleje Rasmus Cederholm. »Hvis historien gentager sig selv – og det har den det jo med at gøre – så vil man se de her teknologier starte med at dominere øverst i værdikæden. Så vil der komme konkurrence, og det vil presse indtjeningen ned,« siger han. Og netop det vil ifølge investeringsdirektøren føre til nye investeringsmuligheder længere nede i værdikæden. Dette bliver vigtigt at forstå Han mener nemlig, at det bliver ekstremt vigtigt at forstå, hvor der kan opstå knaphed i den værdikæde, der skal understøtte den astronomiske vækst. »Hvem sidder på adgangen til de kritiske ressourcer? Hvem er det, der kan skabe den mest effektive udvikling, så man får mest for skillingen? Det handler om at udvide sit perspektiv fra kun at være en enkelt investeringscase,« siger han med henvisning til blandt andet de store teknologiselskaber – The Magnificent Seven (Apple, Microsoft, NVIDIA, Amazon, Alphabet (Google), Meta (Facebook) og Tesla) – som har været det sikre ai-bet de seneste år. »Der skal eksempelvis bygges datacentre, og det vil medføre nogle store muligheder,« siger han og nævner blandt andet aktier inden for forsyningssektoren som mulige vindere på udbredelsen af kunstig intelligens. Ifølge investeringsdirektøren kan massive investeringer også vare til gavn for især de amerikanske industriselskaber, som kan få en saltvandsindsprøjtning af de enorme investeringsprogrammer, der er foranlediget af kunstig intelligens. »I det skisme kan man godt tegne et billede af, at indtjeningsvæksten i de her store Magnificent Seven-selskaber vil stilne lidt af. Og så kan man ikke retfærdiggøre den samme værdiansættelsespræmie i forhold til det brede marked, der er nu,« siger Rasmus Cederholm. Paralleller til internettet Når Rasmus Cederholm skal drage paralleller mellem kunstig intelligens og lignende investeringstendenser, ser han tilbage til starten af årtusindet. På mange måder minder den udvikling, der har været i brugen af kunstig intelligens, nemlig om det, vi så med internettet, mener Rasmus Cederholm. »Da vi fik internettet, vidste man ikke rigtig, hvad man skulle bruge det til. Det tog en evighed at koble op, men så fandt man et eller andet sjovt at bruge det til. I dag kan vi jo ikke leve uden det,« siger han og fortsætter: »I dag har vi alle prøvet at bruge ChatGPT, og vi ved, hvad det kan. Men de fleste bruger det bare lidt for sjov. På et tidspunkt når vi også til det punkt, hvor vi ikke kan leve uden kunstig intelligens. hverken i det private eller på arbejdet.« Og det er ifølge Rasmus Cederholm her, at der vil brede sig en underskov af muligheder. Den underskov ser investeringsstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen også spire. »Hele den underskov af selskaber, som er helt afgørende for driften af blandt andet datacentre, er et kæmpe tema. Det er blandt andet industri- og forsyningsselskaber,« siger han. Og dem har han i øjeblikket et bedre øje til end teknologiselskaberne. »Derfor har jeg også en overvægt i industrisektoren og ikke i it-sektoren. Det siger vel lidt om, hvor jeg tror, det skal hen,« fortsætter han. Han mener, at massive investeringer i infrastruktur er nødvendige, hvis Europa skal kunne tage kampen op med USA. Og det er ikke vejnet, men derimod elnet og hele elforsyningen, Lars Skovgaard Andersen mener med infrastruktur. Det kunne blandt andet være selskaber som franske Schneider, tyske Siemens og schweiziske ABB. Kan regulering spænde ben for udviklingen? Noget af det, der kan sænke farten på udviklingen af kunstig intelligens, er øget regulering. Tilbage i 2023 var en lang række eksperter verden over ude og opfordre til, at udviklingen af kunstig intelligens skulle sættes på pause, og der skulle kigges på mere regulering. Selv Elon Musk var ude og advare. Rasmus Cederholm ser fortsat regulering som en risiko, men han tror ikke, at det kommer til at udspille sig lige foreløbig. Ikke med den tilstand, verden er i lige nu. »Vi befinder os lige nu i en tid med stor polarisering og geopolitisk usikkerhed. Derfor tror jeg ikke, at de store nationer tør bryde op med de største selskaber, fordi der er en så stor national afhængighed af selskaberne,« siger han. I januar sendte det chokbølger gennem aktiemarkedet, da der blev sået tvivl om USAs dominans som verdens ai-udvikler, efter at kinesiske DeepSeek angiveligt havde lavet en sprogmodel på niveau med amerikanske ChatGPT, medmindre computerkraft og færre omkostninger. Blandt andet konkurrencen fra Kina tror Rasmus Cederholm kan betyde mindre regulering i Vesten. »USA er afhængig af eksempelvis NVIDIA for at beholde det teknologiske forspring, så jeg tror simpelthen ikke, at appetitten for at gå ind og regulere er til stede lige nu,« siger han. Lars Skovgaard Andersen fortæller også, at udviklingen af kunstig intelligens er blevet vigtig rent geopolitisk. »Har du de smarteste halvledere, så har du også det smarteste våben,« siger Lars Skovgaard Andersen. Både Rasmus Cederholm og Lars Skovgaard Andersen er derfor optimistiske omkring fremtiden for de virksomheder, som arbejder med og om udviklingen af kunstig intelligens. https://www.berlingske.dk/aktier/mens-alle-kigger-paa-faa-gyldne-aktier-ser-dansk-investeringsdirektoer-en